Maria Alm

Børnenes absolutte paradis - dansk skiskole

52 km   49 km   19 km

Total piste længde: 120 KM

Ret

Søgning

Skiferie i Maria Alm

Maria Alm er danske børnefamiliers drøm. Man føler sig utrolig velkommen i skiområdet, såvel som i byen og på alle indkvarteringssteder. Lejlighederne og hotellerne er i en rigtig god standard til meget fornuftige priser. Børnepris 0-11 år kun 1.649,- kr.* inkl. indkvartering samt 6 dages liftkort og skileje. * Enkelte hoteller og værelses typer indgår ikke i den faste børnepris. Garanti for dansk skiskole.

 

Børnenes absolutte paradis i Alperne med garanti for dansk skiskole. Maria Alm er smukt beliggende i dejlige, rolige omgivelser. Skiområdet er på hele 120 km pister, så der er udfordringer nok for alle. Benyt ét af de 2 skiområder, enten Natrun som ligger i Maria Alm by, eller Aberg som ligger 1 km fra Maria Alm. Der kører gratis skibus frem og tilbage mellem Maria Alm og Aberg.

 

Børnenes absolutte paradis i Alperne.

Maria Alm er smukt beliggende i dejlige, rolige omgivelser. Skiområdet er på hele 120 km pister, så der er udfordringer nok for alle. Benyt de 2 lokale skiområder; Natrun i byen eller Aberg der ligger 3 min. med skibussen fra byen. Maria Alm ligger smukt omgivet af store bjerge, tæt ved skiområderne Dienten, Hinterthal og Hintermoos, som liftkortet også dækker. Maria Alm er en del af det store område Ski Amadé, hvilket betyder at liftkortet bl.a. også dækker områderne Wagrain, St. Johann, Bad Gastein og Schladming m.fl.

Natrun ligger i gåafstand fra de fleste hoteller. Det er et lille område som er ideelt at starte ud med, hvis I er en familie med små børn eller nybegyndere. Fra Natrun liften kan man køre på ski ned til Aberg liften (den er dog stejl og ikke for nybegyndere, skibussen skal dog benyttes for at komme tilbage til byen. Man kan også tage skibussen fra Maria Alm de ca. 3 minutter til Aberg. Dansk skiskole foregår på Aberg, hvor de har lavet et dejligt børneområde. Via den nye lift fra Hintermoos op til Gabühel, kan man nu køre på ski fra Aberg til Mühlbach og tilbage igen. Ideelt til dagsture på den ene skønne piste efter den anden. Pisterne er overvejende lette til middelsvære, men der findes naturligvis også sorte pister til at udfordre de mere øvede skiløbere. Man kan dog sagtens udnytte hele området uden nødvendigvis at skulle ned over en sort piste. Naturligvis tilbydes der også funparks med blandt andet halfpipes til snowboarderne. Maria Alm er ikke kendt for vildt afterski. Men der findes alligevel gode muligheder for afterskiin og byliv, og stemningen på Deng´l Alm skal opleves. Her er Østrigsk hygge og øl i massevis. Backwirt er også et besøg værd, her kan stemningen godt gå hen og blive meget livlig. Steder som Orgler, Almer Tenne og Chili fortsætter til langt ud på de små timer. Foretrækker du i stedet bare at slappe af på en af byens cafeer, er dette også en mulighed. Der er få, men gode shopping- og spisemuligheder i byen. Desuden kan en shoppingtur til nærliggende Saalfelden anbefales. Det ligger kun 5 km fra Maria Alm.

Så uanset om du er til hygge og afslapning, eller til fest og farver, har Maria Alm noget til dig. Det vigtigste er dog, at Maria Alm fuldstændigt har bevaret sin oprindelige charme og hygge, og det er stadigvæk et sted, hvor man ganske enkelt ikke kan undgå at trives.


Skiområdet

Liftkortet gælder til hele Ski Amadé, og giver adgang til 760 km pister og 270 liftanlæg.
Man behøver kun ét liftkort, for at få adgang til regionerne "Salzburger Sportwelt", "Schladming-Dachstein", "Gastein", "Hochkönig" og "Großarltal". Her bliver man helt sikkert udfordret. Det lokale skiområde ved Maria Alm, og skiområdet ved Hochkönig (2941 m), er særligt kendt for sin snesikkerhed. Med sine 120 km perfekt præparerede pister og 33 moderne liftanlæg byder det børnevenlige skiområde på stor fornøjelse i sneen for alle. Den nok sværeste nedfart er den 3,5 km lange Mühlbacher Ostabfahrt, men også i Maria Alm ved Aberg-Langeck (1900 m), finder man udfordrende skråninger. I snowparken med quarterpipe, halfpipe, slides og jumps ved Aberg, kan snowboardere få rigtig meget sjov. Derudover er der mange fantastiske freeridemuligheder. Gondolbanen "Kings Cab" har erstattet to slæbelifte, og er med til at gøre forbindelsen mellem pisterne endnu hurtigere og endnu nemmere. Derudover kører en skibus mellem de enkelte områder, og den er gratis for gæster med liftkort.


Skiskole

Skiskoleundervisning er noget, alle kan have gavn af, hvad enten man er begynder, øvet, barn eller voksen. Vi giver garanti for dansk skiskole til børn, og mulighed for skiundervisning til voksne i samarbejde med den lokale skiskole i Maria Alm.

Børn - Garanti for dansk skiskole
Undervisningen foregår i mindre grupper. Alle børn niveauinddeles første dag, så alle i en gruppe er på samme niveau og ca. samme alder. Det giver det bedste udgangspunkt for en succesoplevelse. Undervisningen foregår 4 timer om dagen, og der er mulighed for at være på skiskole fra søndag til fredag. Bestilles der skiskole i minimum 3 dage, garanteres der dansktalende skiinstruktør (gælder kun børneholdene). I løbet af ugen er der mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, blandt andet bliver der afholdt en børnefest med forskellige aktiviteter i sneen.


Vores indkøber skriver

Vi er meget glade for at kunne tilbyde Maria Alm i Østrig. Hyggelig by, gode indkvarteringssteder og perfekte forhold for børnefamilier. Maria Alm har i mange år været danskernes mest populære børne/familie destination. Skiområdet er igennem de seneste par år blevet udbygget med bedre lifter, og flere piste kilometer. Maria Alm er faktisk et af de største sammenhængende skiområder i det nordlige Østrig. Så nyd de lange og brede pister, og tag på ski safari til Dienten og Mühlbach.

Læs mere

Total piste længde: 120 Km

52 KM

49 KM

19 KM

2000 M (TOP) 800 M (BY)

Vejret i Maria Alm lige nu

-1

Fakta om Maria Alm

Antal lifter : 33

Antal kabinelifter : 5

Antal stolelifter : 9

Antal træklifter : 19

Højeste skiløb i meter: : 2000

Længste nedfart i meter : 7000

Byens højde i meter : 800

Langrend i km : 30

Snekanoner : Ja

Offpiste : Ja

Funpark : Ja

Skibus : Ja

Svømmehal : Nej

Km fra kolding : 1191

Nærmeste lufthavn : Salzburg 70 km

Super dejligt område, med skiløb for enhver smag.

Suzie G.

27 april - 2016

Henrik Gustafsson

27 april - 2016

Bedste skiområde jeg har prøvet, sammenlignet med Norge, Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig og andre steder i Østrig. Meget god stemning, fantastisk skiskole, K&...

Kirsten Jakobsen

27 april - 2016

Meget fint, men dårlig info omkring busforbindelser og lige pludselig lukning af poster (event i.lign)

Karina Korsgaard

27 april - 2016

Super lækkert område, perfekt med mulighed for ski-børnehave og legestue/børnehave.

Michael

27 april - 2016

Super dejligt område, med skiløb for enhver smag.

Hvem er OnlineSki.dk

Vi er 4 skiglade personer der MEGET gerne vil dele alle vores ski oplevelser med Jer.
Vi lægger stor vægt på god og personlig service, og tilbyder skirejser med fly eller kør selv til Danmark´s billigste priser.
Billigere end at booke direkte på destinationen.

Vi har set ALLE vores indkvarteringssteder og stået på ski på alle vore rejsemål, så vi ved hvad vi snakker om !

Åbent når du har fri !

Vil du gerne have Danmarks billigste tilbud på skiferien ? Få 3 uforpligtende tilbud på mail.
Brug for valg af rejsemål, spørgsmål omkring indkvarterings steder, skiskole eller andet så kontakt vores kompetente team og få god og personlig service.

Ring på telefon 97 32 44 40 eller chat med os !
Man-fredag kl. 9-16 -  Weekend lukket

Hvad siger vores kunder

Kendte ikke Onlineski - det gør vi nu og jeg kan ikke forestille mig at det er sidste gang vi bestiller skirejse hos dem. Vi har stået på ski i 20 år og dette var noget af det bedste vi har oplevet. Kommunikation online/chat når man havde brug for det var perfekt - servicen var i top, vi har intet at klage over alt klappede perfekt.
TAK ONLINESKI

Jens Nielsen