Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 32 44 40
Find ny rejse

Appartment Bergzeit - Flachau Østrig

Ingen pension
Fakta
Afstande
  • Lift: 800 m
  • Piste: 800 m
  • Skibus: 100 m
  • Centrum: 300 m
  • Indkøb: 500 m
  • Skiudlejning: 700 m
Faciliteter
  • Internet
  • Bar
  • Skikælder
  • Wellness
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Parkering
  • Pool
Destinationsfakta
  • Byens højde: 600 m
  • Højeste skiløb: 2188 m
  • Længste nedkørsel: 8 km
  • Total pistelængde: 350 km
  • Langrend: 150 km
  • Off-piste: Ja

Appartment Bergzeit ligger utrolig godt og centralt i forhold til både centrum af Flachau og pisterne. Lejlighedshuset opført i charmerende østrigsk stil, hvor det emmer af hygge. Her får man altid en rigtig god service af det venlige personale, som vil stå på pinde for dig, og gøre alt for, at du får en fantastisk ferie. Lejlighederne ligger i sammenhæng med det 4-stjernede ’’Hotel Bergzeit’’, hvor et udendørs, opvarmet pool område kan benyttes samt 1/2 pension kan tilkøbes, hvis I ønsker ikke at skulle tænke på madlavning.

Beliggenhed:
Lejlighedshuset er beliggende centralt i Flachau, i gåafstand til lifter (500 m.) og ellers er der skibusser helt tæt på hotellet, der jævnligt kører til og fra liften.

Lejligheder:
Lejlighederne er meget pæne og velindrettet. De er hyggelige og indrettet i træ. OnlineSki tilbyder følgende lejlighedstyper:

Appartment Benzeck 4-5 personer: Lejligheden har et separat soverum med en dobbeltseng. I stuen er der mulighed for opredning på sovesofa. Der er en hyggelig spisekrog og stue med sofa og tv, et badeværelse med toilet og et køkken med køleskab, kogeplader, kaffemaskine, brødrister og service.

Appartment Rosskopf 4-6 personer: Lejligheden har to separate soverum, hver med en dobbeltseng. I stuen er der mulighed for opredning til 2 personer på sovesofa. Der er i lejligheden to badeværelser med toilet og bruser, en spisekrog, en stue med sofa og tv samt køkken med kogeplade, køleskab, kaffemaskine og service.

Faciliteter:
Mulighed for at benytte pool og wellnessafdeling på hotel Bergzeit. Mulighed for at bestille massage mod betaling. Trådløst internet på hotellet. (Gratis)

Pension:
Opholdet er uden pension. Det er dog muligt at tilkøbe 1/2 pension på Hotel Bergzeit. Her bliver der lagt stor vægt på at benytte friske, sunde og lokale råvarer. Hver morgen står et stort og varieret tag-selv bord, til aften bliver en 4-retters menu med flere valgmuligheder serveret.


Øvrigt:
Skikælder med støvletørrer, samt gratis parkering ved hotellet.
Hund ikke tilladt.

Skiområdet:
I Flachau har de ski på hjernen, og det får du også - med garanti. Flachau er et sikkert hit for skiløbere på alle niveauer og i alle aldre. Med gode brede pister i alle niveauer, er Flachau simpelthen udgangspunkt for skioplevelser i høj klasse. Her er der 350 km pister, og man kan komme langt rundt i det store og sammenhængende piste område, helt til St. Johann og Wagrain. Der er ydermere en rigtig god skiskole og afterski muligheder er der masser af.

Se webcams, pistekort og mere info om Flachau her.

Kør selv eller fly til Flachau ?
Flachau egner sig rigtig godt til både kør-selv og flygæster. Det er nemt at køre til, med kun én kilometer fra motorvejen ind til Flachau og transfertiden fra Salzburg lufthavn til Flachau er ca. 50 min.

Flere pister - prøv andre skiområder:
Vil du gerne opleve en dag på ski i et ”andet skiområde”, der er inkluderet i liftkortet, kan vi klart anbefale et besøg til Flachauwinkel, hvorfra I på ski kan komme til Kleinarl og Zauchensee. Det er et super skiområde, men langt de fleste finder det rigeligt med de mange udfordrende og sammenhængende pister i Wagrain-St Johann-Flachau området.

Tag en afslappende dag UDEN skiløb i Flachau:
Hvis I trænger til en afslappende dag UDEN ski, kan en shoppetur til Salzburgs hyggelige gader anbefales. Vi kan også anbefale, at tage til det helt nye Therme Amade (svømmehal med massere af wellness muligheder), som ligger ca. 7 min kørsel fra Flachau.

Turisskat/Kurtaxe:
I Flachau skal der betales kurtaxe direkte på indkvarteringsstedet. Prisen er ca. 2,00 euro. pr. dag for voksne. Børn til og med 14 år er gratis.

NB:
Enkelte værelser kan afvige fra beskrivelsen.

Læs mereMinimér

 

 

⭐⭐⭐⭐

Dorte Svenstrup

Den levede op til jeres beskrivelse på hjemmesiden. Den var god, men ikke så god som den vi har boet i de sidste par år. Denne var også lidt billigere, og det kunne man godt mærke.

 

 

  • Filtre:
Få rutevejledning
97 32 44 40 Min billet
OnlineSki