Job hos OnlineSki.dk

STILLINGSOPSLAG SOM FERIERÅDGIVER ELLER ELEV 

Hos OnlineSki.dk elsker vi at stå på ski, og vi er specialister i at sammensætte individuelle drømmerejser til Alperne. Vi har brug for dig, hvis du vil være med til at gøre en forskel for alle, som elsker at rejse på skiferie.

Der er tale om en fast fuldtids ansættelse, men kommer den rigtige person, kan der også være tale om et job på 30 timer pr. uge.

Brænder du for at sælge, har du stærkt kundefokus og har du været på skiferie? Så har vi et job med spændende opgaver i vores rejsebureau i centrum af Ringkøbing.

Som ferierådgiver bliver din primære opgave at sælge skirejser via telefon og mail. Du skal følge gæsten fra første kontakt, og indtil hjemrejsen er gennemført.

Dette vil bl.a. indeholde:

  • Vejledning omkring valg destination/indkvartering
  • Opfølgning på tilbud via telefon
  • Salg af tillægsydelser
  • Hjælpe kunder inden og efter ferie
  • Udsende nyhedsbreve

 

Om dig

Det er afgørende for os, at du har et brændende engagement for rejser og gennem egne rejseerfaringer og informationssøgning har omfattende viden om Alperne. Du motiveres af salget, er god til at spotte kundernes behov og kan selv i de travle perioder yde en god og personlig service.

Du skal være initiativrig, og vi forventer at du som minimum har været på skiferie én eller flere gange i Alperne, at du er nysgerrig efter at finde alternative løsninger på gæsternes anmodninger.

Det allervigtigste er at du har lyst til at have travlt med salg af rejser, at du er omstillingsparat, iderig, smilende og fuld af gåpåmod og vil være med til fortsat at skabe vækst og fremgang hos OnlineSki.dk.

Du skal i perioden 1/9 – 15/3 forvente 2-3 dage i weekend pr. mdr. samt 1-2 aften vagter pr. uge til kl. 21. Til gengæld modregnes det ved at gå ned i tid i sommerperioden. Fra april til juli er jobbet kun på 15-20 timer pr. uge.

 

Vi tilbyder

Et job i en ung og dynamisk virksomhed med mulighed for personlig udvikling på sigt, inden for områder såsom indkøb, marketing og logistik. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

Vi inviterer til samtaler løbende, og vi opfordrer derfor til, at du hurtigst muligt sender din ansøgning på mail til Charlotte Christensen på charlotte@onlineski.dk.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Charlotte på tlf. 23 80 13 49.

 

Ansøgningsfrist: 20. juni
Tiltrædelsesdato: 15. august

Hvem er OnlineSki.dk

Vi er 4 skiglade personer der MEGET gerne vil dele alle vores ski oplevelser med Jer.
Vi lægger stor vægt på god og personlig service, og tilbyder skirejser med fly eller kør selv til Danmark´s billigste priser.
Billigere end at booke direkte på destinationen.

Vi har set ALLE vores indkvarteringssteder og stået på ski på alle vore rejsemål, så vi ved hvad vi snakker om !

Åbent når du har fri !

Vil du gerne have Danmarks billigste tilbud på skiferien ? Få 3 uforpligtende tilbud på mail.
Brug for valg af rejsemål, spørgsmål omkring indkvarterings steder, skiskole eller andet så kontakt vores kompetente team og få god og personlig service.

Ring på telefon 97 32 44 40 eller chat med os !
Man-fre kl. 9-14

Hvad siger vores kunder

Kendte ikke OnlineSki.dk - det gør vi nu og jeg kan ikke forestille mig at det er sidste gang vi bestiller skirejse hos dem. Vi har stået på ski i 20 år og dette var noget af det bedste vi har oplevet. Kommunikation online/chat når man havde brug for det var perfekt - servicen var i top, vi har intet at klage over alt klappede perfekt.
TAK OnlineSki.dk

Jens Nielsen