Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 32 44 40

Sikkerhed ved bestilling igennem OnlineSki.dk ?

Vi er medlem af Rejegarantifonden med nr. 1226
Se mere her: www.Rejsegarantifonden.dk

 

Hvad kan jeg bestille via OnlineSki.dk?

Det er muligt at bestille de hoteller/lejligheder vi har på vores hjemmeside. Derudover kan der bestilles liftkort/skileje/skiskole samt afbestillingsforsikring.
Det er også muligt at bestille de hoteller/lejligheder som der står forespørgsel ud for, det kræver bare, at du sender en mail retur til os, hvor du skriver hvor mange og hvornår i ønsker at tage afsted, og du vil høre fra os indenfor max 12 timer. Send din forespørgsel her

 

Hvor sent kan jeg bestille en rejse?

Du kan bestille din rejse online indtil 7 dage før afrejse. Er der mindre end 7 dage til du vil rejse, skal du kontakte os på telefon +45 97 32 44 40.

 

Hvornår er min rejse bestilt?

Når du har gennemført bestillingen modtager du en e-mail med en ordrebekræftelse på bestillingen.
Derefter fremsendes der inden for 24 timer et rejsebevis/voucher der skal udskrives. På denne findes alle dine rejseoplysninger, informationer og betingelser.

 

 

Hvordan og hvornår skal rejsen betales?

Efter bestilling af rejsen fremsendes et rejsebevis pr. mail og herpå står vores bankoplysninger.
Depositum skal betales med det samme i forbindelse med bestilling. Depositum udgør kr. 1700,- kr. pr. person.
Rejsens restbeløb skal betales senest 60 dage før afrejse.

 

Har du andre spørgsmål, som  du ikke finder svar på her?

Så kan du enten sende os en mail på info@OnlineSki.dk eller ringe på +45 97 32 44 40.

 

Hvorfor skal jeg have tiltro til OnlineSki.dk?

Grundlæggerne af OnlineSki.dk har været aktive indenfor turismen i mange år og har et godt ry hos udbyderne af rejsemål. Ejerne af hoteller og ferieboliger har tiltro til os. Også du kan roligt stole på vores seriøsitet. Vores formål er at reducere omkostninger og mellemled, så det bliver billigst muligt for vores kunder, og ikke mindst at være Danmarks billigste skirejse bureau. Da vi kun er online, giver det os mulighed for at tilbyde de samme kvalitetsprodukter som andre udbydere har, blot til en betydeligere lavere pris.

 

Hvornår kan jeg komme ind i på hotellet / lejligheden og hvornår skal jeg ud?

Man kan komme ind på indkvarteringsstedet fra senest kl. 17.00 på ankomstdagen – dog ofte allerede ved 13.00 tiden. Man skal senest være ude kl. 10.00 på afrejsedagen. De præcise tider fremgår på rejsebeviset under hotel-info.

 

Hvad er KURTAXE?

Kurtaxe er en lokal ”turistskat” som skal betales direkte på indkvarteringsstedet af gæsten selv.

 

ANDRE OPLYSNINGER

Telefon:                   
Skal du ringe hjem til Danmark fra udlandet skal du ringe 0045 foran nummeret.
 
Rejsevaluta:         
På alle vore destinationer er valutaen Euro. 100 Euro er ca. kr. 750,-.
Euro kan hæves på mange tankstationer ned igennem Tyskland og mange steder på destinationerne er der hæveautomater. Vær opmærksom på at man max. kan hæve ca. 260 Euro pr dag pr. visakort. (ca. 2000 kr) Derfor er det en god ide at bestille liftkort og skileje hjemmefra.
 
Børn:                        
Tag endelig hele familien med – børnene er særdeles velkomne overalt. Generelt har de indkvarteringer som vi tilbyder meget fine faciliteter, så ingen skal kede sig.
 
Mad og drikke:        
I butikkerne findes alle slags fornødenheder så som rugbrød, frisk og frossent kød og alle andre dagligvarer. Prisene er ca. 20 % billigere end i Danmark.
 
Den Tyske/Østrigske madkultur er ofte meget tungt mad som smager godt, men som mange mener ikke er ”fra det store kulinariske køkken”
 
En typisk frokost med en øl eller vin koster 80 – 100 kroner pr person.
En bedre middag med vin fra ca. 130,-
 
Indkøb:                    
Overalt er der naturligvis mulighed for shopping – man finder mange spændende butikker, ofte også sportstøj af kendte mærker lavet på licens. Hvis man er i Berchtesgaden kan et besøg i Salzburg klart anbefales da der er mange seværdigheder samt store flotte butikker.
 
Valuta/Euro:
Rejsechecks er altid en sikker måde at medbringe valuta på, men langt de fleste steder kan kreditkort også benyttes. Opbevar altid penge, rejsechecks og andre værdisager på et sikkert sted f.eks. i hotellets deponeringsboks. Ved evt. skade eller indbrud i hotellets deponeringsboks bærer Onlineski.dk dog intet økonomisk ansvar. Vi opfordrer endvidere til at man selv tegner en rejseforsikring. Det er en god ide at have nogle euro med, til køreturen, bl.a. til motorvejsafgifter. Drikkevarer mad og der kan være flere steder der betales et symbolsk beløb for at benytte toiletterne.
 
Trafikken/Motorveje:
I Tyskland, skal der ikke betales motorvejsafgift. Det skal der derimod i Østrig, hvor der betales vejafgift i form af en mærkat (Vignette), der sættes i forruden. Disse mærkater kan købes ved grænseovergange eller på tankstationer. Det kan anbefales at købe vejdirektorats Europa Guide, hvori De finder alle relevante oplysninger om kørsel og motorvejspriser i Europa. Guiden kan købes på de fleste tankstationer i Danmark, og koster ca. 100 kr. På www.trafikken.dk  kan I se trafiksituationen i Europa - de forskellige landes ferieperioder, kritiske rejsedage, samt større vejarbejder.

Pas, visum, papir:
De skal stadig medbringe pas ved rejser i Europa. Tjek om det er gyldigt!
Husk at medbringe bilens registreringsattest, Det Grønne Kort fra forsikringsselskabet og det røde SOS-kort såfremt De har kaskoforsikring på bilen.
 
Blå sygesikringskort / Hjemtransport:

Det blå sygesikringsbevis dækker ikke evt. hjemrejse ved ski-uheld. Derfor anbefaler vi at I tegner en hjemrejseforsikring igennem enten Gouda eller Europæiske.

Dækning af hjemtransport som følge af sygdom/tilskadekomst afskaffes – dette gælder dog ikke Færøerne og Grønland. Rejsesygesikringen vil fortsat dække hjemtransport i tilfælde af død. Derudover vil rejsende til de nordiske lande fortsat kunne blive hjemtransporteret i tilfælde af sygdom/tilskadekomst i kraft af de særlige regler, der gælder for de nordiske lande (Nordisk Konvention). (Kilde: http://www.sundhed.dk/info/rejsesygesikring)

Dette påvirker mange skiløbere - Knogleekspressen på det offentliges regning er afskaffet. Det betyder at skiløbere nu bør kontrollere forsikringerne en ekstra gang inden afrejse på skiferien uden for norden. I få tilfælde er du måske dækket af din almindelige ulykkesforsikring, men i mange tilfælde er du ikke. En hjemtransport kan være særdeles bekostelig.

Så tjek din forsikring, flere forsikringsselskaber har inkluderet hjemtransport i den almindelige forsikring, men langt fra alle.

Så kontroller din forsikring inden du rejser.

Sikkerhedsvest:
Det er lovpligtigt i Østrig at medbringe sikkerhedsvest (selvlysende) i bilen. Såfremt bilen går i stå udenfor bymæssig bebyggelse, skal De iføre Dem vesten når De stiger ud af bilen. 1 vest i bilen (skal opbevares i kabinen) betyder at det kun én person, der må stige ud. Brud på lovgivningen medfører bødestraf. Sikkerhedsveste kan købes på tankstationer (pris ca. 10 euro).
 
Kørselsvejledning:
På www.ViaMichelin.com eller www.map24.dk kan I planlægge jeres rejse.

Bilen:
Du skal være opmærksom på, at din bil bliver anderledes at køre i, når den er fuldt læsset. Ved kraftig opbremsning kan løs bagage være dødbringende, når den ikke er placeret og pakket korrekt.
Brug derfor tid på at pakke bilen rigtigt:

  • Læg de tungeste ting i bunden af bagagerummet og tættest ind mod midten af bilen. Så bliver bilen så stabil som muligt.
  • Kører du i stationcar, så brug remme i bagagerummet til at spænde kufferterne fast med.
  • Placer de letteste ting på tagbagagebærer eller i tagboks. Meget tunge ting på taget kan gøre bilen ustabil.
  • Alle tunge genstande skal spændes fast eller ligge i bilens lommer og rum.

Vi anbefaler at I checker følgende:

  • Bremser og evt. skifte bremsevæske
  • Kølervæskestanden og evt. påfylde med kølervæske - ikke vand, da kogepunktet da vil falde
  • Oliestanden - husk at bilen skal holde stille lidt inden oliepinden trækkes - og medbring lidt ekstra olie i bagagerummet til evt. efter påfyldning
  • Kontroller dækkene (Vinterdæk er påkrævet i Tyskland fra 1/12 til 1/4). Husk at dækkene er jeres kontakt til vejen, så det er vigtigt at de er i orden.
  • Der skal minimum være 16mm - husk at en fuld lastet bil kan slide ekstra meget - så hellere skift hvis de er "tæt" på.
  • Kontroller dæktrykket. Det skal øges når bilen er læsset helt. Se efter i bilens instruktionsbog.
  • Endelig - medbring ekstra pærer og sikringer - se i instruktionsbogen for at få det helt rigtige med.

Børn i bilen
Der er ikke noget bedre end at høre børnene på bagsædet når man kører på ferie. Endnu bedre er det når børnene trives. Der findes mange gode råd for dette, og her skal nævnes nogle:

Underholdning til børnene:

  • iPad og lignede små spil er guld værd på turen
  • Høretelefoner og musikafspiller er en god idé at medbringe. Evt. lydbøger kan også være gode at have med.
  • Download film og spil til iPad eller lignende. Det er en god investering og god underholdning på turen for børnene.
  • Lav små gaver til børnene som de fx kan få hver 3 time.
  • Tag børene med ud og handle ind til turen fx bøger og anden form for underholdning, som de først må få når køreturen går i gang.
  • Gør det hyggeligt på bagsædet med børnenes dyner, puder og sovedyr.
  • Sørg for at der altid er drikkelse og lidt at spise i bilen.
  • Husk papir og farve blyanter.

Det kan være en rigtig god ide at køre om natten. Af egen erfaring gør vi gerne det at stå op kl. 3:00 om natten, trafikken er ikke så tæt som om dagen og temperaturen er god, og børnene er trætte. Så med lidt held kan man nå et godt stykke vej inden børnene vågner, og turen vil ikke føles så lang for dem.

Det kan være svært for børn at forstå lange afstande, og det er derfor en god idé at gøre afstanden synlig for dem, så de kan se, hvor langt der er.
Det kan gøres på forskellige måder alt efter alder:

Brug parkeringsskiven - del køreturen op i tolv og ryk pilen for hver gang en tolvtedel er nået.
Oversigtskort - tag en kopi af et kort, hvor hele ruten er med. Med en tusch kan børnene selv tegne ruten ind, efterhånden som I kommer forbi.

 

VIGTIGT vedr. evt. hjemtransport !!

Det blå sygesikringsbevis dækker ikke evt. hjemrejse ved ski uheld. Derfor anbefaler vi at I tegner en hjemrejseforsikring igennem enten Gouda eller Europæiske. Se mere på disse sider: www.gouda.dk eller www.europaeiske.dk

Dækning af hjemtransport som følge af sygdom/tilskadekomst afskaffes – dette gælder dog ikke Færøerne og Grønland. Rejsesygesikringen vil fortsat dække hjemtransport i tilfælde af død. Derudover vil rejsende til de nordiske lande fortsat kunne blive hjemtransporteret i tilfælde af sygdom/tilskadekomst i kraft af de særlige regler, der gælder for de nordiske lande (Nordisk Konvention).

Dette påvirker mange skiløbere - Knogleekspressen på det offentliges regning er afskaffet. Det betyder at skiløbere nu bør kontrollere forsikringerne en ekstra gang inden afrejse på skiferien uden for norden. I få tilfælde er du måske dækket af din almindelige ulykkesforsikring, men i mange tilfælde er du ikke. En hjemtransport kan være særdeles bekostelig.

Så tjek din forsikring, flere forsikringsselskaber har inkluderet hjemtransport i den almindelige forsikring, men langt fra alle.

Så kontroller din forsikring inden du rejser.

 

GOD SKIFERIE !!!

97 32 44 40 Min billet
OnlineSki