Heidi
God stor lejlighed. Rigtig god rengøring. Ikke så mange glas, tallerkner osv. Sød effektiv betjening i restaurant.
Hav tålmodighed, vi søger i hele vores database efter de bedste rejser til dig....
Vi er der næsten – bare et øjeblik mere...
Rejseinfo
Hvornår skal rejsen betales?
Depositum på 1.700,- pr person skal betales indenfor 1 uge efter booking.
Restbeløbet senest 60 dage inden afrejse.
OBS hvis det er under 60 dage til din afrejse, skal hele rejsens pris betales på bestillingsdatoen
Totalpris {{hotel.voksne}} Voksne, {{hotel.born}} Børn: DKK {{hotel.totalprice - hotel.discountprice | number:0}},- DKK {{hotel.totalprice | number:0}},-
Pris pr. person: DKK {{(hotel.totalprice / (hotel.voksne + hotel.born)) | number:0}},-
Hotel Dax er et super dejligt hotel, især til børnefamilier. Hotellet ligger utrolig godt og centralt i forhold til pisterne, liften og centrum af Lofer. Hotel Dax giver den bedste service samt en god oplevelse for hele familien, og det oser her af hygge og god atmosfære. Der tilbydes på Dax flere gode faciliteter, som f.eks. et børnelegerum i nærheden af restauranten og et stort wellnessområde.
Beliggenhed:
Hotel Dax ligger ca. 300 m. fra centrum. Skibussen holder kun 20 meter fra hotellet, som bringer jer ind til byen og til liften, Lofer Almbanen, som ligger ca. 300 m. fra hotellet. Husk, at i Lofer har I opbevaring af ski og støvler ved liften inkluderet i prisen (for dem som lejer ski gennem OnlineSki). Dermed går I bare hen til liften om morgenen i almindelige sko – så betyder det ikke så meget, at der er lidt afstand til liften, og det vil kun tage 2-3 minutter at gå.
Værelserne:
OnlineSki tilbyder dobbeltværelser, 3- og 4-sengsværelser, samt en juniorsuite til 2 voksne og 3 børn. Hotellets værelser er af god standard, og er alle hyggeligt indrettet i Østrigsk stil. De er udstyret med et badeværelse m. toilet, radio, telefon, kabel-tv og de fleste værelser har adgang til balkon. Nyd her at bo i en dejlig atmosfære med en storslået udsigt over de omkringliggende bjerge.
Dobbeltværelse: Ca. 21 m2 med dobbeltseng.
Dobbeltværelse 2-3 personer: Ca. 25 m2 med dobbeltseng samt en ekstra opredning i samme rum.
Dobbeltværelse 2-4 personer: Ca. 25-30 m2 med dobbeltseng samt 2 ekstra opredninger i samme rum.
Juniorsuite til 4 personer: Ca. 34m2 til 2-4 personer i samme rum. Nogle med balkon.
Suite til 5 personer: Ca. 48 m2 med separat soverum med dobbeltseng. I stuen er der opredninger til 2 børn. Det 3. barn sover enten i soveværelset eller i stuen.
NB! Der findes også værelser i Annexet, som ligger lige ved siden af hotellet. (20 meter).
Værelserne kan variere fra ovenstående beskrivelser.
Faciliteter:
Hotellet har fine faciliteter. Wellnessområdet har finsk sauna, alm. sauna, dampbad, afslapningsrum. Der er også mulighed for bordfodbold, billard samt dart. Der er et legerum til børnene.
Gratis opbevaring i skiudlejningens skikælder ved liften, hvis man har lejet ski. Har man eget udstyr kan man få dem opbevaret for 2,- euro pr dag.
Pension:
Hotel Dax er kendt for sin gode forplejning og sit gode køkken. Opholdet er med 1/2 pension bestående af morgenbuffet og aftenbuffet, hvor der er særlig børnebuffet til børnene.
Desuden er drikkevarer til måltiderne inkluderet i prisen. Om eftermiddagen er der kaffe og kage.
Øvrigt:
Gratis parkering udenfor huset. Internetadgang på hotellet
I uge 12 bor børn GRATIS på hotellet.
Gælder børn til og med 12 år.
For at booke uge 12 med GRATIS børn kontakter du os på:
Info@OnlineSki.dk
97 32 44 40
Skiområdet:
Lofer er et rigtigt godt og meget velfungerende skiområde på børnenes præmisser, men hvor der samtidig også er udfordringer for hele familien. Der er de seneste år blevet investeret mange penge i nye lifter og snekanoner, hvilket gør Lofer meget snesikkert, trods det ikke ligger så højt. De fleste af Lofers 46 km pister ligger desuden på toppen i skiområdet, og derfor er der muligheder for masser af skiløb sidst på sæsonen samt vintre med mindre sne end normalt.
Se webcams, pistekort og mere info om Lofer her.
Kør selv eller fly til Lofer ? Lofer egner sig rigtig godt til både kør-selv og flygæster, da det er nemt at køre til og transfer tiden fra Salzburg lufthavn til Lofer kun er små 35 min.
Flere pister - prøv andre skiområder: Vil du gerne opleve en dag på ski i et mere udfordrende skiområde, kan vi anbefale at hoppe i bilen og besøge skiområdet i Maria Alm, der ligger 25 min kørsel fra Lofer. Et par andre alternativer er Saalbach eller Zell am See som ligger 35 min fra Lofer. (liftkort til de beskrevne skiområder er IKKE inkluderet i prisen)
Tag en afslappende dag UDEN skiløb i Lofer: Hvis I trænger til en afslappende dag UDEN ski, kan Salzburg klart anbefales. Det er en rigtig hyggelig by med gode shopping muligheder. I kan også besøge den lækre Therme i Bad Reichenhall (svømmehal med massere af wellness muligheder), som ligger små 25 min kørsel fra Lofer.
Turistskat/Kurtaxe:
I Lofer skal der betales kurtaxe direkte på indkvarteringsstedet. Prisen er ca. 1,50 euro. pr. dag for voksne. Børn til og med 14 år er gratis.
NB:
Enkelte værelser kan afvige fra beskrivelsen.
God stor lejlighed. Rigtig god rengøring. Ikke så mange glas, tallerkner osv. Sød effektiv betjening i restaurant.
Pæn stand, rent, dejlig mad og god service. Meget imødekommende personale.
Super dejligt hotel for børnefamilier. Vi har været der for anden gang, og endnu en gang med stor succes. Personalet er mega søde og der er plads til børnene. Der er på intet tidspunkt sure miner, hvis børnene er højlydte eller leger lidt vildt????. Vi kommer helt sikkert igen
hotellet super hyggeligt alle medarbejdere var søde og meget og var meget hjælpsomme