Anmeldelse af Maria Alm
Af Kasper Thorborg, var sidst på ski i Maria Alm i januar 2014
Maria Alm er en rigtig familie destination. Jeg var der med min kæreste og vores datter Freja, som på daværende tidspunkt var 3 år gammel og skulle prøve kræfter med ski for første gang. Vi valgte blandt andet Maria Alm pga. det perfekte, børnevenlige område som det er. Det var vigtigt at Freja fik en god start på ski, i et område som er meget egnet til børn. I Maria Alm findes gode børne- og begynder pister samt garanti for dansk skiskole til børn, så det var helt perfekt for os.
Selvom det er et godt børneområde, betyder det ikke at de øvede skiløber kommer til at kede sig. Maria Alm er et forholdsvist stort område, og jeg kørte flere gange ud på nogle længere ture og stejlere pister, sammen med min lillebror og far, som også var i Maria Alm sammen med os.
PISTERNE: |
INDKØB: |
||
LIFTSYSTEMET: |
AFTERSKI: |
||
BØRN: |
AKTIVITETER: |
||
ØVEDE: |
SHOPPING: |
||
HYGGE: |
Skiløbet:
I Maria Alm ligger langt de fleste lejligheder og hoteller inde i byen, så man bor meget centralt. Fra de fleste indkvarteringssteder er der ikke mere end et par hundrede meter til nærmeste lift, som hedder ”Natrun”. Dog skal det siges at man med denne lift kommer op i et mindre lokalt skiområde, som desværre ikke er 100 % sammenhængende med resten af Maria Alm’s skiområde. Vi kunne dog godt stå på ski inde fra byen, og ud til det store område som ligger et par km udenfor byen. Desværre er det ikke muligt at køre på ski hjem til byen igen (endnu). Derfor er der lavet en rigtig god og gratis skibus-forbindelse, som kører frem og tilbage ca. hvert 20. minut hele dagen. Og det virker virkelig ganske upåklageligt, og tager kun et par minutter, så det var slet ikke et problem for os.
Fra toppen af ”Aberg”, som er det store område, har man masser af muligheder. For børnene er der et børneområde med transportbånd osv., og det er også her der er dansk skiskole. Så vi brugte selvfølgelig meget tid med Freja i dette område, og der er virkelig stor ros til skiskolen i Maria Alm. Vi var afsted med hele familien, så der var selvfølgelig lidt forskel på niveauet iblandt os. Men det betød ikke så meget, da der var masser af pister for de mindre gode skiløbere umiddelbart i området omkring liften man kommer op med. De gode skiløbere kunne udforske en masse gode og stejle pister længere ude i området, og vi var en af dagene på en heldags tur som de kalder for ”Königtour”. Denne tur strækker sig fra den ene ende af Hochkönig (Maria Alm) til den anden ende ved Mühlbach.
Afterski:
Maria Alm er hovedsageligt et sted for familier. Derfor er der heller ikke det helt vilde afterskiing. Dog findes der selvfølgelig nogle barer i byen, og jeg kan især anbefale at besøge Deng’l Alm hvor der altid er godt gang i den på ægte Østrigsk manér.
Inden for køreafstand
Maria Alm er en del af Ski Amadé. Det betyder at liftkortet man får i Maria Alm gælder til hele Ski Amadé. Så hvis man en dag har lyst til at prøve noget andet, så kan man tage bilen og køre til et af de andre områder i nærheden. Der ligger mange forskellige områder tæt på Maria Alm, ca. 30 minutter til 1½ times
Hvis I ønsker lidt flere udfordringer og flere km pister, så vil jeg anbefale jer WAGRAIN og FLACHAU