Ny lift i Maria Alm - giver rigtig mange af vores indkvarteringer mulighed for ski in/out
Skrevet d 07.06-2018

SKI IN/OUT på rigtig mange af vores indkvarteringssteder i Maria Alm
Ny lift i Maria Alm giver SKI IN/OUT !
Maria Alm har altid været et utrolig populært skiområde, ikke mindst for børnefamilier.
Området er forholdsvist stort med ca. 120 km pister, og derfor også velgnet til de mere rutinerede og gode skiløbere, som sagtens kan få sit behov for skiløb dækket i Maria Alm.
En lille ulempe ved Maria Alm har dog været, at alle indkvarteringsstederne ligger inde i selve byen, og her har man kun et lille lokalt skiområde. Det store og mest benyttede område, hvor skiskole osv. også holder til, ligger udenfor byen. Her har man før skulle tage en skibus frem og tilbage.
Men fra sæsonen 2018/2019 er dette ikke nødvendigt mere. Der kommer en ny lift, som forbinder de 2 områder, og dermed gør det til et super godt og sammenhængende område.
Det vil være en kæmpe fordel, at kunne undgå skibussen både morgen og eftermiddag. Det vil ydermere også betyde, at stort set alle vores indkvarteringssteder i Maria Alm by, mere eller mindre vil kunne prale af betegnelsen SKI IN/OUT. - altså skiløb til og fra døren.
Skibusserne vil dog stadig køre dagligt, men ikke helt så ofte som man kender det fra tidligere.
Det er en kæmpe stor opgradering af området, hvilket uden tvivl kun vil gøre Maria Alm endnu mere interessant og populært end det er i forvejen, også for dem som vil bo tæt på liften og pisten.
10-personers gondol lift
Det bliver en gondollift med plads til 10 personer. Denne lift vil gå nede fra selve byen og op på det lokale skiområde "Natrun". Herfra vil det være muligt at stå på ski helt over til liften ved området "Aberg" som ligger udenfor byen. Herfra er man så direkte forbundet med resten af området.
Er man helt ny på ski og ikke har mod på turen på ski ned, så er det også muligt at tage gondolliften videre og ned til "Aberg". Denne lift kan man også tage retur til byen om eftermiddagen.
Så tøv ikke med at tage Maria Alm med i jeres overvejelser til næste skiferie destination. Kender man i forvejen området, vil man blot bliver endnu mere begejstret for det. Har man ikke været der før, vil man med stor sandsynlighed blive imponeret over et super skiområde, som hænger perfekt sammen og har udfordringer for alle, lige fra børn og nybegyndere til rigtig gode skiløbere.
Vi er 5 skiglade personer der MEGET gerne vil dele alle vores ski oplevelser med Jer.
Vi lægger stor vægt på god og personlig service, og tilbyder skirejser med fly eller kør selv til Danmark´s billigste priser.
Billigere end at booke direkte på destinationen.
Vi har set ALLE vores indkvarteringssteder og stået på ski på alle vore rejsemål, så vi ved hvad vi snakker om !
Vil du gerne have Danmarks billigste tilbud på skiferien ? Få 3 uforpligtende tilbud på mail.
Brug for valg af rejsemål, spørgsmål omkring indkvarterings steder, skiskole eller andet så kontakt vores kompetente team og få god og personlig service.
Ring på telefon 97 32 44 40 eller chat med os !
Se Danmarks bedste åbningstider her.
"Kendte ikke OnlineSki.dk - det gør vi nu og jeg kan ikke forestille mig at det er sidste gang vi bestiller skirejse hos dem. Vi har stået på ski i 20 år og dette var noget af det bedste vi har oplevet. Kommunikation online/chat når man havde brug for det var perfekt - servicen var i top, vi har intet at klage over alt klappede perfekt.
TAK OnlineSki.dk"