Beliggenhed:
Hytterne ligger ca. 5 km fra Schaldming centrum. Der er mulighed for indkøb ved den lille lokale købmand, som ligger i hytteområdet, hvor man kan handle det mest basale. Skal man handle lidt ekstra ind, kan vi anbefale at køre ind til Schladming.
Faciliteter:
Her er kælet for hyggen såvel som detaljerne med mange faciliteter ude som inde til både børn og voksne. Stor legeplads med masser af udfordring, mulighed for massage på hotellet, en rigtig alpesø, gratis internet, mulighed for vandreture, restaurant, legerum til børnene på hotellet og egen lille købmand. Vi kan varmt anbefale at bestille en kælketur på Hotel Edelweis, hvor man bliver kørt op med snescooter, og kører ca. 5 km ned til hytten ad en fin, belyst vej. En skøn aften for hele familien med både kælk og snescooter, hvor I er garanteret et godt grin!
Ca. 30 hytter smukt beliggende direkte ved pisten. Hytterne er bygget i 2006 og fremstår stadig i en rigtig god stand. Meget populære hytter!
Der er forskellige størrelser på hytterne, med plads fra 8 - 18 personer.
Hytte Enzian (8 personer)
105 m2 med 3 separate soveværelser.
Stueetagen har en hyggelig opholdsstue med fladskærms-tv og pejs samt et fuldt udstyret køkken med tilhørende spiseplads. Der er også et stort opbevaringsrum med opvarmet vandre- og skistøvlehylde, et spisekammer, en finsk sauna med bruser, håndvask og separat toilet samt en stor terrasse med siddeområde. Overetagen består af to dobbeltværelser, et værelse med køjeseng og sovesofa samt et rummeligt badeværelse med bruser, toilet og dobbelt håndvask.
Hytte Enzian Deluxe (8 personer)
112 m2 med 3 separate soveværelser
Stueetagen har en hyggelig opholdsstue med fladskærms-tv og pejs samt et fuldt udstyret køkken med tilhørende spiseplads. Der er også et stort opbevaringsrum med opvarmet vandre- og skistøvlehylde, et spisekammer, et gæstetoilet og en stor terrasse med siddeområde og et selvopvarmende spabad. Annekset rummer et rummeligt wellness-område med finsk sauna, brusekabine med regnbruser og et afslapningsområde med liggestole og udsigt over bjergene.
Øverste etage består af to dobbeltværelser, et værelse med køjeseng og sovesofa samt et rummeligt badeværelse med bruser, toilet og dobbelt håndvask.
Hytte Komfort Dachstein (18 personer)
220 m2 med 6 separate soveværelser
Hyggelig opholdsstue i stueetagen med to store borde, en pejs og et fladskærms-tv. Ved siden af dette er der et rummeligt køkkenområde med et fuldt udstyret køkken. Herfra er der adgang til terrassen, som er udstyret med et siddeområde, liggestole og et selvopvarmende spabad. Hyttens indgangsparti indeholder et stort opbevaringsrum med et opvarmet vandre- og skistøvlestativ. De to soveværelser i stueetagen deler et badeværelse med finsk sauna og et separat toilet.
På øverste etage i hytten er der fire soveværelser, hver med en dobbeltseng og en sovesofa, samt tre rummelige badeværelser med bruser, toilet og dobbelt håndvask.
Hytte Alpenfürst (12 personer)
181 m2 med 4 separate soveværelser.
Stueetagen har en rummelig opholdsstue med komfortable siddepladser og store panoramavinduer.
En åben spisestue med møbler i massivt træ af høj kvalitet og et fuldt udstyret køkken med plads til fælles måltider og hyggelige stunder.
Minde wellnessområde som omfatter en finsk sauna, et afslapningsområde med wellness-liggestole og en walk-in regnbruser.
På øverste etage er der fire soveværelser med dobbeltsenge. 2 af værelserne har også en ekstra køjeseng. Hvert af de fire soveværelser har eget badeværelse med håndvask, bruser og separat toilet.
Pension:
Opholdet er uden pension
Øvrigt:
Gratis parkering udenfor huset.
Hytterne har kaffemaskine.
Hund tilladt mod forespørgsel. Pris ca. 20 euro pr. dag. Betales direkte på indkvarteringsstedet.
Mulighed for opladning af elbil.
Skiområdet:
Schladming er en utrolig hyggelig skisportsby med smuk gågade og mange restauranter. Der er rigtig godt sammenhængende skiløb og mange lange, brede nedfarter, som passer perfekt til familier, venner og kollegaer. I 2013 blev der afholdt VM i aplinski i byen, og derfor er pister, lifter og snekanoner meget moderne, hvilket også betyder, at Schladming er meget snesikkert. Der er desuden rigtig gode muligheder for afterski på pisterne, i gågaden og på ”Tenne”, som er Østrigsk største afterskisted med plads til 3000 personer.
NB:
Enkelte værelser kan afvige fra beskrivelsen.