Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 32 44 40

 

 

Tag på skiferier med dansk skiskole i Østrig

Hos OnlineSki har vi specialiseret os i skiferier for hele familien. Det betyder blandt andet, at vi har sørget for at tilbyde børnevenlige destinationer. Er det børnenes første gang på ski, så er der naturligvis også mulighed for at vælge et børnevenligt område, hvor der er garanti for dansk skiskole. 

Når børnene skal med på skiferie, om det er første gang eller ej, så er det nemlig vigtigt, at deres behov bliver sat i centrum. Det har stor indflydelse på, at de får en god oplevelse med at stå på ski. Dermed er det også ideelt at vælge et område, hvor der ikke kun er børnebakker samt andre børneaktiviteter men også mulighed for skiskole.

Følg dit barns udvikling på skiskolen

De danske instruktører er med til at sørge for, at der ikke går information tabt. Og derfor er det nemmere for dit barn at forstå de teknikker, der bliver vist. Når først disse teknikker sidder fast, så bliver det mere naturligt for dit barn at føle sig tilpas og selvsikker på skiene, hvilket er med til at give en meget bedre oplevelse i sneen.

Som elev på en dansk skiskole bliver dit barn dagligt udfordret. Hver dag er der nemlig nye mål, der skal nås, hvilket til gengæld giver endnu flere succesfulde oplevelser på pisten. Selvom der er nye udfordringer hver dag, så foregår undervisningen stadig i en hyggelig og tryg atmosfære, hvor alle kan være med. Du behøver derfor ikke frygte for, at det bliver en negativ eller stressende oplevelse for dit barn.

Desuden bliver alle grupperne inddelt efter både alder og niveau. På den måde sikres det bedst muligt, at alle kan være med og får mest muligt ud af undervisningen. Og skulle der opstå spørgsmål eller forvirring undervejs, så er det nemt at spørge en dansk skilærer til råds. Du kan af den grund roligt sende dit barn i skiskole, så han eller hun kan opdage glæden ved at suse rundt på pisterne.

 

 

Send de små i dansk skiskole i Wagrain

Wagrain er et yderst populært skiområde, og området byder på fantastiske oplevelser for både voksne og børn. Her finder du blandt andet variation samt noget for enhver smag, hvorfor det er en oplagt destination for børnefamilier. Der er både mulighed for gruppeundervisning og privatundervisning, så du kan vælge den undervisningsform, du foretrækker.

Når børnene skal prøve kræfter med at stå på ski, så skal det gerne være en god og lærerig oplevelse. Udover at lære at stå på ski, så er skiskolen også en unik mulighed for at møde og udvikle sig. Og når dit barn er omringet af jævnaldrende, der alle er på samme niveau, så skaber det en mere tryg og hyggelig atmosfære.

I Wagrain og vores andre destinationer med dansk skiskole, er der ansat kompetente og danske skiinstruktører. De er alle uddannet og motiverede for netop at sætte sig ind i børnenes behov, og sørge for at lære børnene at stå på ski med højt humør og med let til latter. 

Når dit barn skal i gang med skiskolen, så sammensætter skilærerne løbende dagens program og skræddersyer skiskole-programmet. Dermed får dit barn samt resten af gruppen af børn mest muligt ud af undervisningen. Foruden skiskole til børn, så gælder skiskolen også for voksne. Hvis du selv er nybegynder, kan du med fordel komme på skiskole. På den måde er der endnu mere at snakke om aftenen, når fødder og ben skal have et hvil.

Oplev dansk skiskole og hygge i Maria Alm

Mange siger, at Maria Alm er børnenes absolutte paradis i Alperne. Maria Alm er nemlig smukt beliggende i dejlige og rolige omgivelser, og skiområdet byder på hele 120 kilometer perfekt præparerede pister. Desuden er der 33 moderne liftanlæg, så der er udfordringer nok til hele familien – uanset niveau og alder. 

Skiskoleundervisningen i Maria Alm foregår i mindre grupper. Alle børn bliver fra første dag niveauinddelt, så alle ender i en gruppe med andre børn, der er på cirka samme alder og niveau. Det giver de bedste forudsætninger for, at børnene får en god oplevelse med at prøve kræfter med skiløb. Samtidig har børnene nemmere ved at nyde hinandens selskab og forme venskaber, mens de lærer. 

Undervisningen foregår i fire timer om dagen, og der er mulighed for at være på skiskole fra søndag til fredag. Hvis du bestiller skiskole i minimum tre dage, så garanterer vi, at der er dansktalende skiinstruktør (dette gælder dog kun for børneholdene). Der er også mulighed for at deltage i forskellige arrangementer i løbet af ugen. Her kan dine børn eksempelvis komme til børnefest, hvor der er masser af forskellige aktiviteter i sneen.

Besøg Lofer, og send børnene på dansk skiskole

Lofer er det perfekte skiområde i Østrig for både nybegyndere og børnefamilier. Det er blandt andet på grund af den danske skiskole, men det er samtidig nemt at overskue skiområdet. Alle pisterne i Lofer er børnevenlige, og de slutter alle det samme sted. Dermed kan du med god samvittighed og uden bekymring lade børnene løbe frit rundt på pisterne, uden at de bliver væk.

Hvis du gerne vil læse mere omkring dansk skiskole, så kan du klikke her.

Lær ungerne at stå på ski med dansk skiskole i Schladming

Hvis du gerne vil til Schladming, så er det også en oplagt mulighed. Siden vintersæsonen 2019/2020 tilbyder vi også her en dansk skiskole til børn under 10 år, som er nybegyndere. Skiskolen foregår hele sæsonen på toppen af Planai-liften. Kommer du i uge syv eller otte, kan du dog også sende dine børn i skiskole på børnebakken på Rohrmoos.

Har du spørgsmål om vores skiskoler, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi svarer gerne på dine spørgsmål, så både du og dine børn kan få en skøn skiferie.

 

97 32 44 40 Min billet
OnlineSki