Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 32 44 40
Find ny rejse

Schlosserhaus Lejligheder - Wagrain Østrig

Ingen pension
Fakta
Afstande
  • Lift: 450 m
  • Piste: 450 m
  • Skibus: 10 m
  • Centrum: 150 m
  • Indkøb: 250 m
  • Skiudlejning: 450 m
Faciliteter
  • Internet
  • Skikælder
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Parkering
  • Sauna
Destinationsfakta
  • Byens højde: 850 m
  • Højeste skiløb: 2188 m
  • Længste nedkørsel: 8 km
  • Total pistelængde: 110 km
  • Langrend: 220 km
  • Off-piste: Ja

Hvis du vil bo et stenkast fra centrum af Wagrain, så er Schlosserhaus et oplagt valg. Schlosserhaus er et hyggeligt, lille lejlighedshus med rigtig fine og rummelige lejligheder i høj standard. Du har mulighed for at benytte dig af en sauna, hvis du skal varmes op efter en dag på pisterne, og skibussen holder lige ud for døren. Lejlighederne er et ideelt valg for én eller flere familier, der ønsker en skiferie i et stort og varieret skiområde. Du kommer til at bo i skønne omgivelser, hvilket virkelig giver mulighed for at nyde ekstra kvalitetstid med familien. 

2 timers adgang i badelandet Wasserwelt i Wagrain er inkluderet i prisen. Læs under under faciliteter.

Vælg en central og hyggelig beliggenhed

For dig der både vil bo tæt på ski, oplevelser og byliv, så er Schlosserhaus et oplagt valg. Lejlighederne ligger kun små 150 meter fra Wagrain centrum og cirka 450 meter fra Grafenberg-liften. Desuden er der gratis skibus lige uden for døren. Sagt med andre ord er det nemt både at tage på oplevelse i bymidten samt at komme hurtigt ud på pisterne.

Lejlighederne

Alle lejligheder i Schlosserhaus blev istandsat i 2004, så de fremstår flotte. Og hos OnlineSki er vi især glade for lejlighederne grundet den ideelle beliggenhed samt at de er rigtig godt udstyret. Af den grund har vi faktisk valgt at give Schlosserhaus hele fire stjerner. 

Alle lejlighederne har deres eget badeværelse, køkken med kogeplade, opvaskemaskine, mikroovn, elkedel, kaffemaskine og nødvendigt service. Du finder også en hyggelig spisekrog i køkkenet, der er et oplagt sted for familien at samles. 

Bemærk venligst, at der skal betales turistskat eller kurtaxe i Wagrain. Dette betales direkte på indkvarteringsstedet, og prisen er cirka 2,00 euro per dag per voksen. Dog er børn til og med 14 år gratis.

Hos OnlineSki tilbyder vi følgende lejligheder:

Lejlighed til 2-5 personer

Denne lejlighedstype er cirka 46 m2 med to separate soverum, der hver er udstyret med en dobbeltseng. Der er også mulighed for en ekstra opredning på en sovesofa i stuen.

Lejlighed til 2-6 personer

Her får du en lejlighed på cirka 65 m2 med to separate soverum, der hver er udstyret med en dobbeltseng. Der er mulighed for to ekstra opredninger på en sovesofa i stuen. 

Lejlighed til 2-8 personer

Denne lejlighed er cirka 78 m2 med hele tre separate soverum, der hver er udstyret med en dobbeltseng. Der er desuden mulighed for to ekstra opredninger på en sovesofa i stuen. 

Bemærk venligst, at enkelte lejligheder kan afvige fra beskrivelsen. Desuden behøver du ikke selv at medbringe sengelinned samt håndklæder, da dette er inkluderet.

Faciliteter

Når du bor i en af Schlosserhaus-lejlighederne, har du gratis adgang til sauna i kælderen. Samtidig får du også hele to timers gratis adgang i badelandet Wasserwelt i Wagrain inkluderet i prisen. Adgangskortet til dette udleveres ved check in i lejligheden, og det kan benyttes dagligt. Det er især en god bonus for dig, der rejser med børn, eller som trænger til en dag eller et par timer væk fra pisterne.

Du har også adgang til en skikælder med støvletørrer, så du ikke skal have våde eller kolde støvler på om morgenen. 

Der er gratis adgang til trådløst internet i lejlighederne. Og hvis du er på kør-selv-skiferie, kan du benytte dig af gratis parkering foran huset. 

Bemærk venligst at opholdet er uden pension. Der er dog mulighed for levering af morgenbrød foran døren, hvis dette ønskes.

 

 

⭐⭐⭐⭐⭐

Pia Kjær

Hyggelig og man føler sig hjemme fra første minut.

⭐⭐⭐⭐

Klaus Jensen

Pæn og ren

⭐⭐⭐⭐⭐

Malene Andersen

Hyggelig lejlighed. Rent og pænt. Perfekt beliggenhed.

⭐⭐⭐⭐⭐

Pia

Særdeles god, placeringen fåes ikke meget bedre og lejligheden var ren og rummelig og et ekstra plus var at vi fik skiftet håndklæder undervejs. Fin service og parkering lige ved døren

 

Oplev det skønne skiområde i Wagrain

Hvad end du rejser med familien, vennerne eller måske et par gode kollegaer, så er en skiferie til Wagrain et oplagt valg. Her kan du udforske hele 350 kilometer pister på alle niveauer. Og du kan endda nemt komme langt rundt i området. Pisteområdet er nemlig stort og sammenhængende, så du kan komme helt til St. Johann og Flachau. 

Desuden er der gode danske skiskoler for børnene. Så hvis det er første gang, at de mindste skal stå på ski, er der gode muligheder for at give dem en god første oplevelse på de hvide bjergsider. Til de voksne er der derimod flere gode muligheder for afterski. Har du brug for anbefalinger, så kan du til enhver tid kontakte OnlineSki. Vi deler gerne ud af vores personlige erfaringer, da vi selv har besøgt alle vores destinationer.

Se webcams fra Wagrain her.

Vil du på kør-selv-ferie eller med fly til Wagrain?

Er du glad for en hurtig og nem måde at rejse på, så er du sikkert en fan af at flyve. Heldigvis er det oplagt at flyve til Wagrain. Du kan flyve til Salzburg lufthavn, hvorefter der er cirka 50 minutters kørsel til Wagrain. 

Foretrækker du derimod den traditionelle kør-selv-ferie, så er der også god mulighed for det. Wagrain er nem at køre til, og når du er kørt fra motorvejen, så er der kun små 10 kilometer til din destination.

Udforsk andre skiområder og flere pister

Rigtig mange af vores skiglade gæster føler, at der er rigeligt med pister i Wagrain. Det store og sammenhængende område byder nemlig på udfordringer for ethvert niveau. Men hvis du har lyst til andre udfordringer eller at opleve et andet område, så er der alligevel mulighed for dette.

Hos OnlineSki kan vi anbefale dig at besøge Kleinarl. Dette skiområde er inkluderet i dit liftkort, så det kommer ikke til at koste dig ekstra. Og så er der mulighed for at komme på ski hele vejen til Flachauwinkl og Zauchensee, som er endnu et fantastisk skiområde. 

Oplev en afslappende dag uden ski i Wagrain

Selv hvis du er helt vild med at stå på ski, så kan du sagtens have brug for en dag, hvor benene får et hvil. For selvom skiløb er sjovt, så er det også hårdt. Heldigvis er der gode muligheder for alternative aktiviteter i Wagrain. 

Tag eksempelvis i badelandet Wasserwelt, hvor du har to timers gratis adgang inkluderet i din billet. Eller hvad med at køre et kvarter ud af byen til Altenmarkt, hvor du kan besøge Therme Amade. Denne svømmehal byder på et væld af wellness, så du hurtigt kan føle dig fyldt med fornyet energi til at bruge mere tid på pisterne.

  • Filtre:
Få rutevejledning
97 32 44 40 Min billet
OnlineSki