Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 32 44 40

Anmeldelse af WAGRAIN

Af Kasper Thorborg, var sidst på ski i Wagrain i januar 2016

Wagrain er min egen absolutte favorit destination, og jeg er tydeligvis ikke den eneste der har denne mening. Wagrain er vel nok den destination mange tænker på først, når man snakker om skiferie. Jeg har selv været der rigtig mange gange, og har også tidligere boet og arbejdet i byen som skiinstruktør. Jeg vil varmt anbefale Wagrain til alle, næsten ligegyldigt hvilket niveau og erfaring man har på ski. Der er flere gode børne- og begyndervenlige områder. Fx området ved ”Rote 8’er”, hvor der ofte er knap så mange mennesker, eller området ved ”Grafenberg”, hvor der også er dansk skiskole. Og det bedste er at hele området hænger sammen, så de gode skiløbere kan køre ud i området på nogle af de utallige pister. Alle vil finde passende med udfordringer i Wagrain.

LÆS MERE OM WAGRAIN HER

FIND HOTELLER I WAGRAIN HER

 


PISTERNE:



INDKØB:


LIFTSYSTEMET:



AFTERSKI:


BØRN:



AKTIVITETER:


ØVEDE:



SHOPPING:


HYGGE:


   

 

Skiløbet:
Skiløbet i Wagrain er i top-klasse. Det hænger sammen med Flachau og St. Johann im Pongau, og er tilsammen et af de største områder i Østrig. Når jeg er i Wagrain, plejer jeg altid at tage én af lifterne inde fra selve byen. Det er ”Grafenberg” eller ”Flying Mozart”. Når man kommer op på toppen med en af lifterne, så har man et sand ski-paradis foran sig. Der er så mange muligheder og forskellige pister, og man kan jo stå på ski mellem de 3 byer uden at skulle med bil eller bus. Det betyder at man aldrig løber tør for udfordringer og gode pister, og efter mine mange skiferier samt et længere ophold som skiinstruktør i byen, er jeg endnu aldrig blevet træt af området.

Wagrain er dog ikke kun for øvede skiløbere. Der er masser af muligheder for familier med børn. Den danske skiskole holder til på ”Grafenberg”. Så her er der altid mange danskere og masser af børn. Men hvis

man ikke skal på skiskole, så vil jeg anbefale at man prøver at tage ud til ”Rote 8’er”. Her er der knap så mange mennesker, men området er fantastisk for børn samt begyndere. På liftens midterstation er der et virkelig godt område for de mindste med transportbånd osv., og turen ned i dalen, er en længere og rigtig god tur som ikke er alt for svær. Man kan selvfølgelig sagtens tage liften inde fra Wagrain, og så stå på ski derhen, men man kan også tage bilen eller skibussen. Det tager ca. 5-10 min.


Afterski:
Wagrain er også rigtig godt med på afterski området. Der findes en del forskellige barer i byen, men jeg vil anbefale et besøg på Kuhstall som ligger lige nedenfor liften ved ”Flying Mozart”. Det er et fantastisk sted, hvor man har alt hvad man forbinder med afterski; Store fadøl, tyroler musik, dans osv.
Ender man i stedet sin ski-dag ved ”Grafenberg”, så kan man også tage en tur på Kühbergalm. Det ligger lige nedenfor liften, og er også et super hyggeligt sted med masser af musik og stemning. Der er masser af muligheder for afterskiing i Wagrain.


Inden for køreafstand
Wagrain er en del af Ski Amadé. Det betyder at liftkortet man får i Wagrain gælder til hele Ski Amadé. Så hvis man en dag har lyst til at prøve noget andet, så kan man tage bilen og køre til et af de andre områder i nærheden. Der ligger mange forskellige områder tæt på Wagrain, ca. 30 minutter til 1½ times kørsel derfra. Det kunne fx være Schladming, Bad Gastein eller Maria Alm.

Vi anbefaler også:FLACHAU og SCHLADMING

 

97 32 44 40 Min billet
OnlineSki