Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 32 44 40
Find ny rejse

Hotel Family Resort - Gut Wenghof - Werfenweng Østrig

Alt inklusiv
Fakta
Afstande
  • Lift: 30 m
  • Piste: 10 m
  • Skibus: 25 m
  • Centrum: 0 m
  • Indkøb: 150 m
  • Skiudlejning: 800 m
Faciliteter
  • Internet
  • Bar
  • Skikælder
  • Wellness
  • Legerum
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Parkering
  • Børnemenu
  • Pool
  • Sauna
Destinationsfakta
  • Byens højde: 900 m
  • Højeste skiløb: 1836 m
  • Længste nedkørsel: 5 km
  • Total pistelængde: 27 km
  • Langrend: 28 km
  • Off-piste: Nej

At holde skiferie på Hotel Family Resort i Werfenweng er ren afslapning. Hotellet har tænkt på det meste og hele familien er mere end velkommen. Børnene og familien er i fokus og alt er tilrettelagt for at tilgodese hele familien. Et ophold er med All Inclusive, til børnene er der børneklub og til forældrene er der et stort wellnessområde. Den inden- og udendørs swimmingpool er for både store og små.


Beliggenhed:
Family Resort ligger midt i byen Werfenweng med kun 30 meter til nærmeste lift. Tæt ved hotellet finder man kabineliften Rosnerköpfl. Man kan nu hver dag gå til liften uden at skulle med bussen og samtidig giver det mulighed for nu at stå på ski ned til hotellet. Altså helt optimal beliggenhed for både store og små, det er nemt at komme på ski.

Værelserne:

Hotellet er delt i 2 bygninger. Hovedbygningen rummer receptionen og en All Inclusive bar samt alm dobbeltværelser. Derudover en 32° varm friluftspool og en vinterstue med ta-selv vinbar, som er meget populær efter endt skiløb. Nabobygningen indeholder forskellige værelsestyper.

Alle værelser er med tv, telefon samt eget bad og toilet. Opredningerne på værelserne er i langt de fleste tilfælde en køjeseng.

OnlineSki råder over følgende værelser:

  • Dobbeltværelse med mulighed for 2 opredninger, ca. 20-25 m2, og de fleste med balkon.
  • Familieværelse med separat soverum til max 3 børn, værelset er mellem 30-45 m2 og de fleste med balkon.



Faciliteter:
Efter en lang dag på ski trænger de voksne også til at slappe af og få løsnet kroppen lidt. Her kan wellnessområdet tilbyde sauna og svømmebassin, samt massage og solarium mod betaling. Det helt nye er en physiotherm kabine, hvor hele kroppen bliver gennemvarmet i 35° varme. Regelmæssig brug styrker immunsystemet og er et vidundermiddel mod smerter i kroppen.

Family Resort Werfenweng går meget op i, at ferien er tid til at være sammen, slappe af og hygge med børnene. Derfor har de deres egen børneklub, TUI best FAMILY Trolleywood. De arrangerer familiedisco, sjov og leg.

Børneklubben er for alle børn i aldersgruppen 3-12 år, den inddeles i 2 aldersgrupper:

  • Minis 3-6 år (kræver man er blefri)
  • Maxis 7-12 år
  • 6 dage om ugen er der hver formiddag og eftermiddag lagt program for børnene. Det er selvfølgelig valgfrit at deltage.

Mens børnene leger, kan man også benytte sig af den børnefrie zone i Lois Trenker Lounge. Her er der en afslappende atmosfære og ro til at læse, slappe af og lade op til næste dag ude på pisterne.


Pension:

På Hotel Family Resort er opholdet med All Inclusive bestående af:

  • Morgenmad der starter kl 7.30 og går direkte over i brunch
  • Stor flot frokostbuffet fra kl. 11.30
  • Aftensmaden starter allerede kl 18.00. Der er frie drikkevarer (alkoholfrie samt øl og vin) og i baren er der fra kl 15.30-22.00 også gratis spiritus.
  • Der er flere muligheder at vælge imellem til aftensmaden – måske I hellere vil have pizza eller fondue?

På Hotel Family Resort er der fremadrettet mulighed for at tilkøbe ekstra retter og tilbehør fx vegetar-, laktosefri- og glutenfri retter) prisen er 90 kr pr dag pr person.
Dette skal oplyses og bookes på rejsebeviset ved bestilling.



Øvrigt:
Family Resort tilbyder trådløst internet i Louis Trenker loungen, lobbyen, baren og i vinterhaven. På enkelte værelser kan det trådløse netværk også tilgåes.

Vi gør opmærksom på, at der på Hotel Family Resort skal betales turistskat (Kurtaxe), 2 Euro pr. dag pr. person over 14 år. Dette betales direkte til hotellet ved ankomst.

OnlineSki har et samarbejde med turistkontoret omkring samo-kortet. Dette kort giver adgang til en lang række ekstra gratis aktiviteter.

Skal familien på skiferie i Østrig, så er Werfenweng et oplagt valg. Her er der muligheder for skiløb til både store og små. Området er stadig ukendt for mange - men ikke for OnlineSki's gæster som nu i flere år har kendt til denne perle. Mange af de store alpine landshold kommer til Werfenweng for at træne. I sæsonen 2010/11 gæstede bl.a. det russiske, norske, finske og hollandske VM hold pisterne i Werfenweng.

 

Skiferie i Werfenweng

Werfenweng er et oplagt valg til børnefamilien, hvor i trygt kan lade de små komme ud på egen hånd.

Ved dalstationen til Ikarus liften ligger Zaglau - Arena, det seje børne og begynderområde med 3 lifte. Skirejser til Werfenweng er et oplagt rejsemål til børnefamilien og nybegyndere. En lille perle, hvor alt ligger samlet på et sted.

Werfenweng ligger lige udenfor det store Ski Amadé område i Østrig omkring Salzburg. Det betyder, at der kun er ca. 20 km til St. Johann im Pongau og 350 km pister.

 

Området i Werfenweng er ikke stort, men det dækker samlet set over 27 km pister, hovedsageligt blå og røde pister.

Til sæsonen 2013/2014 var de i Werfenweng klar med en ny 8 personers kabinelift. Liften hedder Rosnerköpfl og starter i Werfenweng by (lige ved Hotel Family Resort) og går til bjergstationen Steinbergridl i 1.148 m. I fobindelse med den nye lift er der lavet 2 nye pister - nr 11 og nr 11A. Det er 2 blå pister, der tilføjer området yderligere 2 km pister.

Ved mellemstationen er der adgang til den nye kælkebakke og det helt nye børneområde Sunny-Kids-Park. Kælkebakken her vil være oplyst om aftenen. I børneområdet er det muligt at finde et begynderområde med transportbånd, samt et par Freeride pister.

Fra bjergstationen til Rosnerköpfl er det muligt at stå på ski til trækliften Schöntal eller den anden store kabinebane Ikarus og derfra komme videre ud i området. Man kan nu også med anlæg af den nye piste stå på ski, helt tilbage til Hotel Family Resort. Det vil sige at det ikke længere er nødvendigt at benytte skibussen, med mindre man gerne vil direkte til Ikarus liften.

Siden 1962 har der været skiløb i området og i løbet af de sidste 10 år er der sket en kæmpe udvikling i liftanlæg, snekanoner og udbygningen af fun parken.

Alle skiaktiviteter ligger samlet i et område og gør en dag på ski meget overskuelig for hele familien.

 

Byen Werfenweng er utrolig hyggelig og indbyggerne er meget imødekommende, man føler sig helt bestemt velkommen i Werfenweng. Der bor fast ca. 900 indbyggere i byen.

 

I Werfenweng er der ligeledes god mulighed for langrend, da der her er 28 km spor til langrend i et flot naturskønt område. Her ligger yderligere også en funpark (Jam Park) til dem der ønsker at stå på snowboard. Parken byder på 12 forskellige forhindringer og ligger ved Barbaraliften i Zaglau - Arena.

OnlineSki har et samarbejde med turistkontoret omkring samo-kortet. Dette kort giver adgang til en lang række ekstra gratis aktiviteter:

  • Gratis skibus
  • Gratis skibus/Taxi i tidsrummet 9.00-22.00
  • Gratis natmobil: bringer dig frem og tilbage fra hotellet og byen mellem 19:00 og 04:00 (fredag og lørdag)
  • Gratis adgang til langrendsløjperne
  • Gratis adgang til skøjtebane
  • Gratis hestevognstur (én gang under opholdet)
  • Gratis adgang til kælkebanen
  • Gratis kælkeleje til familier med små børn
  • Gratis leje af snesko
  • En gratis guidet vandretur med snesko
  • Gratis tur på lamaryg
  • 10 % rabat på udflugtstur til Salzburg


Turistskat/Kurtaxe:
Vi gør opmærksom på, at der i Werfenweng skal betales turistskat (kurtaxe) på 1,20 Euro pr. person over 14 år pr. dag. Dette betales og afregnes direkte med hotellet.

NB:
Enkelte værelser kan afvige fra beskrivelsen.

Læs mereMinimér
  • Filtre:
Få rutevejledning
97 32 44 40 Min billet
OnlineSki