Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 32 44 40
Find ny rejse

Toni Appartements - Zell am See Østrig

Ingen pension
Fakta
Afstande
  • Lift: 500 m
  • Piste: 500 m
  • Skibus: 10 m
  • Centrum: 350 m
  • Indkøb: 150 m
  • Skiudlejning: 400 m
Faciliteter
  • Internet
  • Skikælder
  • Wellness
  • Legerum
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Parkering
  • Pool
  • Sauna
Destinationsfakta
  • Byens højde: 757 m
  • Højeste skiløb: 3029 m
  • Total pistelængde: 77 km
  • Langrend: 200 km
  • Off-piste: Ja

Toni Appartements er beliggende kun 500 m fra nærmeste lift.. Skibussen kører fra hotellet, så det er nemt at komme rundt i hele Zell am See-Kaprun skiområde. Skibussen kører både ind til Schmittenhöhe skiområde med mulighed for dansk skiskole og ud til gletsjeren med 100% snegaranti. Mulighederne er mange uanset om man er helt nybegynder eller øvet på ski. Fra vinteren 2020 er Kaprun forbundet med Kitzsteinhorn gletscheren via en helt ny lift. Dette er med til at gøre Kaprun til et endnu mere attraktivt sted at bo på sin skiferie.

Toni Appartements ligger i forlængelse af Hotel Toni, hvor der er mulighed for at benytte faciliteter som fx pool, wellness osv. mod en lille mer-betaling på hotellet.

Beliggenhed:
Toni Appartements ligger i byen Kaprun lige udenfor Zell am See. Lejlighederne har den mest fantastiske beliggenhed kun 500 m fra nærmeste lift. Man kan altså gå til og fra liften uden brug af skibus. Har man små børn med er det oplagt at besøge Maiskogel området, der er det mest familievenlige skiområde. Maiskogel er et lille lokalt område med ca. 20 km pister, perfekt til skiløb for hele familien. (ligger ca. 1100 meter fra lejlighederne).


Lejligheder:

OnlineSki tilbyder følgende lejligheder:

Appartment Kitzsteinhorn: Ca. 50-60 m2 med plads til 2-5 personer. Der er 2 separate soveværelser, samt bad og separat toilet.

Appartment Deluxe 111 med 1 Separat soverum og 1 badeværelse (max. 3 voksne og 2 børn under 12 år)

Appartement Deluxe 112 med 1 Separat soverum og 1 badeværelse (max. 2 voksne og 2 børn under 12 år)

Appartement Deluxe 113 med 3 Separate soverum og 2 badeværelser (max. 6 personer)

Appartement Deluxe 114 med 2 Separate soverum og 1 badeværelse (max. 4 personer)

 


Faciliteter:

På nabohotellet, Hotel Toni, er det muligt at købe sig adgang til deres 450 kvm. store wellnessafdeling, hvor man kan slappe af efter endt skiløb. Der kan lades op på ny i et dampbad, den finske sauna, gennemvarmes i den infrarøde kabine eller slappe af i stille området.
Swimmingpoolen er opvarmet, og der er ingen aldersgrænse for at benytte swimmingpoolen, men for at benytte spabadet skal man være 16 år gammel.
Der er mulighed for at tilkøbe skønhedsbehandlinger, massage og solarium i hotellets wellnessafdeling.

Til børnene er der et mindre legerum.


Pension:

Opholdet er uden pension, men man kan tilkøbe halvpension på hotellet som ligger lige ved siden af lejlighederne.

Børn 0-3 år = gratis

Børn 4-12 år = 45,- euro pr dag

Voksne 13-99 år = 65,- euro pr dag


Øvrigt:

Vi gør opmærksom på, at der på Hotel Toni og i Toni Appartements skal betales turistskat (Kurtaxe), dette betales direkte til hotellet ved ankomst. 1,15 Euro pr. dag pr. person fra 15 år.
Hund ikke tilladt.

Skiområdet:
Zell am See har et rigtigt godt navn som skisportsby i Danmark. Dette skyldes til dels den store bymidte med gode shoppingmuligheder, flot sø, hyggelig gågade og ikke at forglemme et super godt skiområde for alle. Der er i Zell am See 135 km sammenhængende pister og området er altid snesikkert, da Kaprun Gletscher er inkluderet i prisen på liftkortet. Det tager 15-20 min fra Zell am See til Kaprun med den gratis skibus.

Se webcams, pistekort og mere info om Zell am See her.

 

NYHED 2019/2020 - Stå til ski næsten til Saalbach.
Nabo-destinationen Saalbach, som forbindes med en ny lift som står klar til sæsonåbning i december måned i år. Når man kommer fra Zell am See kan man enten tage liften ned (Zellamsee Xpress) til Viehhofen ELLER stå på ski af en markeret off piste til Viehhofen, dvs. ikke en præpareret piste. Derfra skal man med bus til Vorderglem (også ca. 5. min) hvor man tager den nye Schönleitenlift op.

Kør selv eller fly til Zell am See ?
Zell am See egner sig rigtig godt til både kør-selv og flygæster, da det er nemt at køre til og transfer tiden fra Salzburg lufthavn til Zell Am See er ca. 1 time.

Flere pister - prøv andre skiområder:
Vil du prøve et andet skiområde sidst på ugen kan Maria Alm eller Saalbach anbefales. Begge steder ligger inden for 20 min. kørsel fra Zell am See.
(Liftkort til Maria Alm eller Saalbach skiområderne er IKKE inkluderet i prisen)

Tag en afslappende dag UDEN skiløb i Zell am See:
Hvis I trænger til en afslappende dag UDEN ski, er en strøgtur i Zell am See eller en udflugt til Salzburg også et besøg værd. Der er også mulighed for at besøge svømmehallen i Zell am See. Er du mere til wellness og forkælelse, så kan du med fordel besøge Tauern Therme i Kaprun (5-10 min. kørsel). Her finder I massere af wellness, massage og et lækkert badeland for alle.

Turistskat/Kurtaxe:
I Zell am See skal der betales kurtaxe direkte på indkvarteringsstedet. Prisen er ca. 1,50 euro. pr. dag pr. voksen. Børn til og med 14 år er gratis.

NB:
Enkelte lejligheder kan afvige fra beskrivelsen.

Læs mereMinimér
  • Filtre:
Få rutevejledning
97 32 44 40 Min billet
OnlineSki